lørdag den 9. august 2014

Asta flytter hjemmefra

Eller hun rykker på efterskole.  Det er noget af en omvæltning.  Syntes det sidste skoleår gik hurtigt, som i ekstremt.  Det var det skoleår der gjorde hende helt klar til at undvære søster, far og mor. MEN ikke omvendt.  Jeg glæder mig usigeligt på hendes vegne, glæder mig til en pause fra vores skænderier,  for ja dem har vi. Hun er en vaskeægte teenager. En af den slags der bruger ocaner af tid på skype, Netflix, neglelak, hår opsætning, hvilket tøj der passe life til minuttet. Hun lider af kortids hukommelsessvigt. På et skridt glemmer hun at hun var ved at hænge tøj op, at hun skulle hente noget. Reptil hjernen virker dog. Enten total slaphed eller så er det angreb.
Når hun engang imellem kommer ud af teenagertågerne, er hun knaldygtig til at lave mad eller bage. Sød ved sin søster og skøn at shoppe med.
Jeg elsker den kropumulige unge og må lære at fra nu af gælder ordsproget "på lånt tid".

Jeg har været lidt krea og fået syet lidt hun kan få med. En krammekanin,  keyhanger til værelsesnøglen og en lille taske

3 kommentarer:

  1. Føj glæder mig heller ikke til den tid. Men godt for hende, tror på det kan hjælpe de unge mennesker til at klare en masse i fremtiden. Så du må lære at se frem til dine korte timer i weekenden. Og glæde dig over hendes selvstændighed. Hvilken du helt sikket også gør.

    SvarSlet
    Svar
    1. Anne Marie. ..jeg er helt enig de unge mennesker der enten tager ud og rejse eller på efterskole, bliver nogle selvstændig unge. ..og ansvarsfulde.

      Slet
  2. Ja det er hårdt for os forældre men så godt for de unge mennesker. 3 af mine 4 børn har været på efterskole og det er en oplevelse for livet

    SvarSlet