Sider

lørdag den 14. december 2013

Fik taget smukt afsked

Med min elsket farmor. I går var der bisættelse.  Der var ikke mange i kirken ud over vores familie.  Men når man tænker på hun blev 100 år, ja så er de fleste af hendes venner og alle hendes og farfars søskende, væk. Kisten stod smukt foran alteret. Den var pyntet med de smukkeste tulipaner i mange farver. Kirken var pyntet ligeledes med tulipaner og silkefyr og en masse sterainlys. Kirken er den kirke min farmor var organist i, i 25 år. Så da orglet startede var det meget svært. Jeg kunne mærke min farmor.  Jeg har mange gang, virkelig mange gange siddet og vendt noder for hende.
Præsten holdt en meget smuk tale om hendes lange liv.
Vi sluttede af med kaffe på Brædstrup kro. Det var hyggeligt og der var en dejlig stemning.
I dag har mon mor, pigerne og jeg hygget i Århus og fået købt alle julegaver. Vi nød en brunch og Amalie mødte sine store idoler.
I morgen vil vi begynde at bage julesmåkager og hente juletræ.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar